Symptomer
Der ses oftest først tegn på hjerte og lungeorm 1-flere måneder efter hunden er blevet inficeret. Typisk ses hoste der skyldes larvernes vandring i lungerne før de hostes op og synkes. Dog ses også andre, sommetider diffuse symptomer, i sær i tilfælde af hjerteorm. Disse symptomer kan være ret spucifikke men flere kan være livstruende.
Blandt disse symptomer kan nævnes mere almene som nedstemthed, diarré, opkast, træthed, nedsat appetit og vægttab. Men også mere alvorlige som blødninger, nyresvigt og kramper pga blødninger i hjernen.
Ved lungeorm er symptomerne mere specifikke, mildere, og består oftest af hoste, kronisk bronkitis og eventuelt en mild lungebetændelse.
Man skal dog være opmærksom på at i områder hvor den ene type orm findes ses den anden også ofte hvorfor hunden kan være inficeret med begge på samme tid.
Behandling
Der findes gode behandlingsmuligheder for begge ormetyper, hvis infektionen opdages tidligt i forløbet.
Det er derfor vigtigt, at behandlingen påbegyndes tidligt i forløbet for at undgå alvorlige og kroniske følgelidelser.
Det er også nemt at teste for parasitterne. Dette gøres ved at aflevere afføringsprøver hos dyrlægen (3 prøver fra 3 på hinanden følgende dage.). Herefter vil dyrlægen arbejde med prøverne og resultater kan forventes ca 24 timer senere.
For at mindske smitten af hjerte og lungeorm bør man altid samle sin hunds efterladenskaber op og smide ud når man er ude på sin luftetur! På den måde undgår man, at snegle kan kommer i kontakt med afføringen og fører smitten videre til en ny vært.
Tropisk hjerteorm
Den franske hjerteorm er en helt anden type end den tropiske hjerteorm (Dirofilaria immitis). Denne parasit smitter via en myg ig er endnu ikke fundet i Danmark. Dirofilaria er vidt udbredt i USA og er også ved at være meget almindelig i visse områder af Europa, især sydeuropa. Dirofilaria ormen er en livstruende parasit hvorfor det kan overvejes at behandle hunden hvis den har været på ferie sydpå. Kontakt klinikken for mere information.