​Kontakt din dyreklinik

Telefon: 38 41 40 40

E-mail: info@troroddyreklinik.dk

Udenfor åbningstiderne henviser vi ved akut behov for dyrlægehjælp til Karlslunde  Dyrehospital: ​46 15 15 25

​Telefon: 38 41 40 40

ÅBNINGSTIDER

Mandag:

Tirsdag:

Onsdag:

Torsdag:

Fredag:

Lørdag:

08.00 - 17.00

08.00 - 19.00

08.00 - 17.00

08.00 - 17.00

08.00 - 17.00

10.00 - 13.00

​Tandpleje hos hund og kat: skal jeg virkelig børste tænder på min hund og kat?

Det er med hunde og katte som med mennesker – hvis tænderne ikke bliver passet, er der risiko for alvorlige tandsygdomme med ubehagelige smerter til følge. Derfor er tandpleje er en lige så vigtig del af hundens og kattens pasning som korrekt fodring, motion og pelspleje. Der er stor forskel på, hvor disponerede de forskellige hunde- og katteracer er for forskellige tandsygdomme. Det er derfor en god ide at dyrlægen kigger hundens og kattens tænder efter årligt – for eksempel i forbindelse med det årlige eftersyn og eventuelle vaccinationer.

Som hunde eller katteejer er der flere ting som det er vigtigt at være opmærksom på lige fra man får den lille ny hjem til familien og til man står med et ældre dyr.

Hos hvalpe og, sjældent, killinger kan det ske at mælketænderne ikke falder ud som de skal. Det giver pladsmangel til de blivende tænder og for at undgå problemer som forkert tandstilling, hjørnetænder som vokser op i ganen og andre problemer skal behandling foretages mens den nye blivende tand endnu er i vækst.

Det hyppigste tandproblem hos voksne hunde og katte er bakteriebelægninger på tænderne, som giver tandkødsbetændelse. I mange til fælde ses også parodontose hos hunde og katte. Dette er ofte smertefuldt og risikoen for disse sygdomme kan mindskes og eventuelt forebygges ved tandbørstning.

Daglig tandbørstning fjerner de bakterieholdige belægninger, som dannes på tænderne. Den bløde belægning der bliver til tandsten dannes og hærder i løbet af ca. 1 døgn, hvorfor tandbørstning en gang om dagen er tilstrækkeligt. Hvis tænderne ikke børstes, vil de bløde belægninger med tiden blive tykkere og efterhånden blive til tandsten. Dette giver endnu bedre vilkår for bakterier, og der opstår tandkødsbetændelse, som med tiden kan udvikle sig til parodontose. Det vil sige, at der kommer lommer under tandkødet fyldt med bakterier. I sidste ende vil tanden miste sit fæste i knoglen og falde ud. Undervejs i denne proces vil dyret lugte grimt ud af munden. Der kan også opstå tandrodsbetændelse og tandbylder. En alvorlig konsekvens af kraftig tandkødsbetændelse eller parodontose er risikoen for at bakterier via blodbanerne kan ramme indre organer som hjerte, lunger, nyre og lever.

Hvis tandsten hos en hund eller kat bliver så udtalt at det skal fjernes af en dyrlæge bør dette gøres i fuld bedøvelse med ultralydstandrens. Hvis man blot skraber tandsten af tænderne mens dyret er vågent kan man kun rense den del af tænderne man kan se og får ikke renset hvor det tandsten der virkelig giver problemer sidder- oppe under tandkødet, mellem tandkødet og tanden.

Hvordan lærer man så sin hund og kat at få børstet tænder? Det er altid nemmest at starte med hvalpen og killingen. Men også voksne hunde kan sagtens lære at få børstet tænder. Det er vigtigt at gå langsomt frem og få tandbørstningen til at være en hyggestund for dyret. Når først det er lykkedes, så tager tandbørstningen kun 5 minutter hver dag. Der findes mange forskellige tandbørster og tandpastatyper til hund og kat. Hvad man skal vælge afhænger af dyrets størrelse og hvad man nemmest kan arbejde med selv. Til katte er det vigtigt at bruge en speciel meget blød tandbørste og de accepterer kun sjældent tandpasta. Så her børstes kun med vand på tandbørsten. For at komme godt i gang kan man for eksempel starte med at dyppe tandbørsten i noget lækkert som dyret godt kan lide. Så får hunden/katten lov til at slikke tandbørsten ren. På den måde tager det som regel kun et par dage at introducere tandbørsten som noget godt. Så erstatter man det som man dyppede tandbørsten i med en godbid efter at man har børstet på en tand. Langsomt fra dag til dag øges antallet af tænder der børstes og der sluttes altid af med en godbid eller noget andet som hunden/katten er glad for. Der findes mange tyggeben og typer af tandstensforebyggende foder på markedet. Fælles for de fleste er at ingen af dem kan erstatte tandbørstning. Men nogle kan supplere tandbørstningen og hos hunde hvor man ikke kan få lov til at børste tænderne vil brugen af nogle af disse produkter absolut være bedre end slet ikke at gøre noget.

Held og lykke med tandbørstning af din hund og kat og spørg din dyrlæge til råds, hvis du er i tvivl om hvordan du kommer i gang eller har brug for andre råd vedrørende hundens og kattens tænder.

Brud på tænderne er et andet hyppigt problem hos både hunde og katte. Hvis en tand har et brud som blotlægger tandens indre, der indeholder blodkar og nerver er der direkte adgang for bakterier til at skabe infektion helt op i tandroden. Dette er meget smertefuldt for hunden og katten, ligesom det også er for mennesker. Tænder med brud skal røntgenfotograferes, så dyrlægen kan se hvor alvorligt bruddet er og hermed foretage den rigtige behandling af tanden. Katte kan også have en tandsygdom som kaldes FORL ( feline orale resorptive lesions). Denne sygdom giver ”huller i tænderne”. Det er dog en anden type huller i tænderne end den vi kender fra mennesker og det er en smertefuld sygdom der skal behandles hos dyrlægen.

Hunde og katte kan også have andre tand og mundhulesygdomme end de nævnte. Kontakt din dyrlæge hvis du er i tvivl om dit kæledyr har problemer med tænderne.

​4.7 stjerner ud af 5 baseret på 13 anmeldelser på Facebook

Vores telefon er åben i hverdage:

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

08.00 - 17.00
​08.00 - 19.00
​08.00 - 17.00
​08.00 - 17.00
​08.00 - 17.00
​10.00 - 13.00

Trørød Dyreklinik

Trørødvej 58
​2950 Vedbæk

​​​Telefon: 38 41 40 40
​​​CVR: 35031510​​
​E-mail: info@troroddyreklinik.dk 

Trørød Dyreklinik ApS
Trørødvej 58
2950 Vedbæk


Telefon: 3841 4040
CVR: 35031510
info@troroddyreklinik.dk